Valget af den rette printer til hjemmet afhænger direkte af dit månedlige printvolumen og de materialer, du arbejder med. Ved at forstå teknologien bag blæk- og laserprint kan du undgå udtørrede dyser og høje driftsomkostninger.
Blækprinteren: Kapillærkræfter og flydende pigmenter
Blækprintere, eller inkjet-printere, arbejder ved at skyde mikroskopiske dråber af flydende blæk ud gennem dyser i printhovedet. Der findes primært to metoder til at kontrollere denne proces: termisk og piezoelektrisk. Den termiske metode opvarmer blækket lynhurtigt, så der dannes en dampboble, som presser en dråbe ud. Den piezoelektriske metode bruger elektrisk spænding til at ændre formen på et krystal, hvilket skaber det mekaniske tryk, der udstøder blækket.
Udfordringen ved denne teknologi i hjemmet er blækkets fysiske egenskaber. Blæk er en suspension af pigmenter eller farvestoffer i et opløsningsmiddel, ofte vandbaseret. Hvis printeren står ubrugt i længere tid, fordamper opløsningsmidlet i de fine dyser. Dette fører til krystallisering og tilstopning. Hvis du printer mindre end én gang om ugen, risikerer du, at printhovedet tørrer ud, hvilket kræver ressourcekrævende rensningscyklusser, der forbruger store mængder blæk blot på at skylle systemet igennem.
Laserprinteren: Elektrostatik og termisk fiksering
Hvis dit printbehov er periodisk, eller hvis du primært producerer teksttunge dokumenter, er laserteknologien strukturelt overlegen. En laserprinter bruger ikke flydende blæk, men derimod toner, som er et fint pulver bestående af plastpartikler, voks og farvepigmenter. Fordi pulveret er tørt, kan det ikke udtørre, uanset hvor længe printeren står ubenyttet hen.
Processen er baseret på statisk elektricitet. En fotofølsom tromle oplades negativt. En laserstråle neutraliserer ladningen på de specifikke områder, hvor teksten eller billedet skal være, og skaber dermed et usynligt elektrostatisk mønster. Den negativt ladede toner tiltrækkes af de neutraliserede områder på tromlen. Derefter overføres toneren til papiret, som er stærkere opladet. Til sidst passerer papiret gennem en fuserenhed – to ruller, der opvarmes til mellem 150 og 200 grader Celsius. Varmen og trykket smelter plastpartiklerne i toneren, så de binder sig permanent til papirets cellulosefibre. Dette forklarer også, hvorfor et friskprintet stykke papir fra en laserprinter føles varmt.
Beregning af printvolumen og kapacitet
For at vælge rigtigt skal du estimere dit månedlige behov. En lav volumen (under 50 sider om måneden) peger enten mod en simpel laserprinter (hvis det primært er sort-hvid tekst) eller en blækprinter med integrerede printhoveder i selve blækpatronen, da du derved udskifter dyserne hver gang, du skifter patron.
Mellemhøj til høj volumen (over 150 sider om måneden) gør blækbeholdere (ink tank-systemer) eller større laserprintere økonomisk rentable. Blækbeholdersystemer opbevarer blækket i store, genopfyldelige tanke i stedet for små patroner. Dette reducerer de løbende omkostninger pr. side markant, men kræver stadig regelmæssig brug for at forhindre udtørring i slangetilførslen.
Papirets fysik og opbevaring
Papir er et hygroskopisk materiale, hvilket betyder, at det absorberer fugt fra den omgivende luft. Hvis luftfugtigheden i dit hjemmearbejdsområde er høj, vil papiret absorbere vandmolekyler, hvilket svækker bindingerne mellem cellulosefibrene. Når fugtigt papir udsættes for laserprinterens varme fuserenhed, fordamper vandet eksplosivt, hvilket kan få papiret til at krølle eller sætte sig fast i fremføringsmekanismen.
For optimal drift bør papir opbevares i sin originale, lukkede emballage indtil brug og placeres i et rum med stabil temperatur. Undgå at placere printeren direkte ved siden af en radiator eller i direkte sollys, da ekstern varme accelererer udtørringen af blækdyserne i en blækprinter og kan påvirke de elektrostatiske egenskaber i en laserprinter.
