Når damp og fedtpartikler stiger op under madlavning, afkøles de hurtigt og sætter sig på emhættens indre komponenter. Uden regelmæssig vedligeholdelse ophobes dette fedt, hvilket reducerer luftgennemstrømningen, belaster motoren og øger risikoen for brandfarlige fedtophobninger.
Videnskaben bag fedtophobning og polymerisering
Under madlavning frigives lipider (fedtstoffer) i form af bittesmå aerosoler, der bæres af den varme luft. Når disse varme fedtdampe rammer emhættens køligere metaloverflader, sker der en kondensation. Over tid gennemgår de aflejrede fedtstoffer en kemisk proces kaldet polymerisering. Under påvirkning af ilt og restvarme fra kogepladen danner de flydende fedtsyrer faste, tværbundne molekylære kæder. Dette omdanner det bløde fedt til en sej, laklignende hinde, som er ekstremt svær at fjerne mekanisk, og som effektivt blokerer de fine masker i metalfiltrene.
Rengøring af metalfedtfiltre: Sæbning og temperatur
De fleste moderne emhætter er udstyret med metalnetfiltre af aluminium eller rustfrit stål. For at bryde de polymeriserede fedtmolekyler skal man anvende termisk energi og alkaliske midler. Alkaliske stoffer reagerer med fedtsyrerne i en proces, der kaldes forsæbning (saponifikation), hvilket gør fedtet opløseligt i vand.
- Forberedelse af badet: Fyld en balje med meget varmt vand (mindst 60 °C). Vandets høje temperatur er afgørende, da det bringer det størknede fedt over dets smeltepunkt, så det bliver flydende igen.
- Tilsætning af aktivstoffer: Tilsæt en generøs mængde natriumcarbonat (krystalliseret soda) eller et koncentreret opvaskemiddel med højt indhold af overfladeaktive stoffer (tensider). Tensiderne mindsker vandets overfladespænding, så det kan trænge ind i de tætte maskestrukturer.
- Iblødsætning: Lad filtrene ligge i blød i 15 til 30 minutter. Undgå at bruge stærkt alkaliske kaustiske sodaprodukter på aluminiumsfiltre, da aluminium er et amfotert metal, der reagerer med stærke baser og kan blive misfarvet eller korroderet.
- Mekanisk fjernelse: Skyl filtrene grundigt med rindende, varmt vand under tryk. Brug en blød børste til forsigtigt at løsne de sidste rester. Undgå ståluld, der kan ridse metallet og skabe mikroskopiske riller, hvor fedtet fremover vil sætte sig endnu bedre fast.
Aktivt kulfilter: Absorption og mætning
I recirkulationshætter, hvor luften ikke ledes ud i det fri, men renses og sendes tilbage i rummet, er et aktivt kulfilter installeret bag metalfiltret. Kulfiltre fungerer ikke ved mekanisk filtrering, men ved fysisk adsorption. Det aktive kuls enorme indre overfladeareal tiltrækker og binder lugtmolekyler på molekylært niveau.
Når alle de mikroskopiske porer i kullet er fyldt, er filtret mættet og mister sin funktion. Hvis fedtpartikler slipper igennem et dårligt vedligeholdt metalfilter, vil de lægge sig som en uigennemtrængelig hinde over kullets porer og ødelægge dets adsorptionsevne permanent. Nogle typer kulfiltre er mærket som regenererbare; disse kan vaskes i opvaskemaskine ved høj temperatur uden sæbe og bagefter tørres i ovnen ved omkring 100 °C for at genaktivere kullets struktur. Ikke-regenererbare filtre skal udskiftes hver 3. til 6. måned for at opretholde en fri luftstrøm.
Pleje af emhættens kabinet og luftkanaler
Selve emhættens ydre overflade og de tilgængelige dele af luftkanalen skal også holdes fri for fedt. Hvis der ophobes fedt på indersiden af kabinettet, kan det dryppe tilbage ned på kogepladen eller skabe ubalance i ventilatormotorens vinger.
Ved rengøring af rustfrit stål bør du altid tørre i retning af metallets sliberetning (årerne) for at forhindre mikroskopiske ridser. Brug en opløsning af varmt vand og fedtopløsende rengøringsmiddel. Efter rengøring bør overfladen tørres helt af med en tør mikrofiberklud. En tynd film af mineralsk olie eller specialpleje til rustfrit stål kan efterfølgende påføres; dette reducerer overfladespændingen, hvilket gør, at fremtidige fedtpartikler har sværere ved at binde sig til metallet og let kan tørres af under den ugentlige rengøring.
